Dobbelt opt-in

Kontakter og listerLister og kontakter

Opdateret

Dobbelt opt-in

I Heyloyalty kan du oprette alle de lister og felter, som du har lyst til og/eller brug for.  

På hver liste skal du tage stilling til, om du vil bruge dobbelt opt-in eller ej. 

Dobbelt opt-in er en ekstra bekræftelse, som din gæst giver, inden gæsten reelt bliver tilmeldt dit nyhedsbrev. En gæst går altså ind på dit site og tilmelder sig nyhedsbrevet. Inden gæsten kommer ind på din nyhedsbrevsliste, modtager gæsten en dobbelt opt-in-mail. Det eneste, gæsten skal gøre med denne mail, er at klikke på linket i mailen for at bekræfte sin tilmelding. Når gæsten har klikket, fremgår gæsten af din nyhedsbrevsliste og begynder at modtage dit velkomstflow (hvis du har sat sådan et op) og dine fremtidige kampagner.  

Vælger du at bruge dobbelt opt-in, hvilket Heyloyalty som standard anbefaler, skal du opsætte en dobbelt opt-in-mail.  Se hvordan herunder.  

Se guide til opsætning af lister og felter her.
Se guide til opsætning af Velkomstflow her. 

Opsæt dobbelt opt-in

Tjek, om en liste har dobbelt opt-in. Klik på Lister → ⁝ → Redigér liste.

Find nu feltet Dobbelt opt-in på listen, og se, om der står Aktiver dobbelt opt-in eller Brug ikke dobbelt opt-in.

Hvis listen står til Aktiver dobbelt opt-in, skal du opsætte din dobbelt opt-in-mail.

Opsæt din dobbelt opt-in ved at klikke på Automations → Opret ny automation → Opret flow.

Navngiv dit flow, og vælg liste.

Herefter skal du vælge Indstil trigger ved Tilmeld. Ændr feltet Vælg tilmeldingstype til Dobbelt opt-in.

Du ser nu et tomt flow. Start med at bygge dit flow ved at klikke på + og indsætte det ønskede element, som i dette tilfælde er E-mail.

Udfyld informationerne, og klik på Opret.

Vælg den ønskede e-mailskabelon, og design din e-mail.

Når du skal indsætte dobbelt opt-in-linket, skal du indsætte det i en tekstblok. Klik på { } → Medlem → Dobbelt opt-in.

Du vil nu kunne se et flettefelt i din mail. 

Tip: Hvis du gerne vil have linket til dobbelt opt-in vist på en knap i stedet for som en del af en tekstblok, så kopiér flettefeltet, og indsæt det som tekst på en knap. Husk at sætte et link på knappen. Se eksempel herunder.

Linket på knappen skal altid være {member.doubleOptin}. Så laver Heyloyalty selv det korrekte, personaliserede link til den enkelte modtager i forbindelse med udsendelsen.

Klik på Videre → Videre til flowbuilder → Gem & afslut.

Når du har designet din e-mail og gemt dit flow, kan du aktivere flowet ved at trykke på Inaktiv i kolonnen Status i din automationsoversigt.

Skriv Aktiver i feltet, og klik på Aktivér.

Bemærk: Modtagerens opt-in-link er aktivt i 30 dage. Herefter deaktiveres linket, og medlemmet fjernes fra midlertidige medlemmer.

Opret opt-in-side

Hvis du vil ændre den side, modtageren lander på, når dobbelt opt-in skal bekræftes, skal du gå til din liste og redigere listen. I toppen ser du forskellige faner. Her skal du vælge Dobbelt opt-in.

Her kan du vælge og designe:

  • Tak for bekræftelse: Vises, når medlemmet har bekræftet tilmeldingen.
  • Der opstod en fejl: Vises ved tekniske fejl med opt-in.
  • Tilmeldingsfrist udløbet: Vises, hvis medlemmet ikke bekræfter inden fristen.

Klik på den ønskede side for at oprette den. Design siden på samme vis som en formular, se guide her.



Hvis du mangler information eller hjælp, som du ikke finder her på guidesitet, er du altid velkommen til at kontakte vores support!
support@heyloyalty.com

Fandt du ikke svaret?

Skriv til vores support, så hjælper vi dig videre.

Kontakt support