Opret ny liste
Klik på Lister → … → Opret ny liste.

Udfyld nedenstående informationer:
- Listenavn: Indtast et sigende navn for din liste.
- Land: Vælg det land, din liste skal relateres til.
- Tidszone: Angiv den relevante tidszone.
- Datoformat: Vælg et passende datoformat. I Danmark bruger vi typisk dd-mm-yyyy. Alternativer inkluderer:
- mm-dd-yyyy
- yyyy-mm-dd
- yy-mm-dd
- dd-mm-yy
- mm-dd-yy
- Dubletter: Beslut, hvordan du vil håndtere dubletter:
- Tillad: Accepterer flere kontakter med samme e-mail/mobilnummer.
- Tillad ikke: Forhindrer dubletter på listen.

I Datoformat kan du adskille dag, måned og år med bindestreg (-), skråstreg (/) eller punktum (.), fx dd-mm-yyyy, dd/mm/yyyy eller dd.mm.yyyy.
Ved feltet Dobbelt opt-in på listen skal du tage stilling til, om der skal være dobbelt opt-in på listen. Vælger du Aktiver dobbelt opt-in, skal du huske at opsætte en dobbelt opt-in-automation, så modtagerne kan bekræfte deres tilmelding i en dobbelt opt-in-besked.

Oprettelse af felter på listen
Vælg standardfelter for dine kontakter, og angiv en fallback for flettefelterne. Din liste skal som minimum indeholde standardfeltet e-mail eller mobilnummer.

Du kan også oprette customfelter under Tilføjelse af felter og grupper. Feltnavnet må højst være på 30 tegn. Derudover skal du vælge, hvilken type værdi feltet skal have. Her kan du se, hvad de forskellige typer gør:
- Tekst: Medlemmet skriver tekst, fx favoritvin.
- Nummer: Medlemmet indtaster tal, fx buksestørrelse.
- Dato: Datoformat, fx bilens synsdato.
- Ja/Nej: En enkelt krydsboks, fx nyhedsbrevstilbud.
- Enkeltvalgsmulighed: Én svarmulighed, fx yndlingsavis.
- Flervalgsmulighed: Flere valg muligt, fx interesser.
Når du er færdig med at udfylde informationerne, skal du klikke på Gem for at gemme din liste.

Hvis du bruger Heyloyaltys landefelt, skal du bruge landekoder – fx er landekoden for Danmark DK. Du kan se en liste over landekoder her.
Nu kan du se den nye liste i din listeoversigt, hvor du kan tilgå mulighederne se medlemmer, oprette segment, se statistik, redigere, kopiere eller deaktivere listen.


Hvis du mangler information eller hjælp, som du ikke finder her på guidesitet, er du altid velkommen til at kontakte vores support!
support@heyloyalty.com