Har du en Premium-licens, har du adgang til vores standardpakke af adfærdstriggers til dine automations, herunder winback buyer.
Et winback buyer-flow sendes til de kontakter, der tidligere har købt hos dig, men som ikke har handlet på din hjemmeside i x antal dage. Har du enten en Premium- eller Premium+-licens, kan du bruge trackingdata (fx dato for sidste køb) til at starte flowet.
For at få den bedste oplevelse og de fleste muligheder med dit winback buyer-flow, skal du sikre dig, at du har et produktfeed samt tracking på den pågældende liste. Vær derudover opmærksom på, at gæsten skal være tilmeldt dit nyhedsbrev og have klikket i et nyhedsbrev, inden dit winback buyer-flow kan blive sendt til gæsten.
Se guiden til opsætning af produktfeed med JSON og XML Se guiden til opsætning af tracking her
Opsæt winback buyer
Opsæt dit winback buyer-flow ved at klikke på Automations → Opret ny automation → Opret flow.
Navngiv dit flow og vælg en liste, der har tracking opsat.
Herefter skal du vælge Indstil trigger ved Genaktivér kunder.
Ændr Vælg felt til Tracking, og vælg, hvor mange dage efter sidste køb flowet skal starte.
Tip: Skal flowet fx starte 10 dage efter sidste køb, så vælg ’7’ i feltet Vælg dage siden sidste køb, og start herefter flowet med Ventetid, som du sætter til 3 dage.
Gem indstillingerne og klik Videre.
Du ser nu et tomt flow. Start med at bygge dit flow ved at klikke på + og indsætte det ønskede element, som i dette tilfælde er E-mail.
Udfyld informationerne og klik Opret.
Vælg den ønskede e-mailskabelon og design din e-mail.
Når du har designet din e-mail og gemt dit flow, kan du aktivere flowet ved at trykke på Inaktiv i kolonnen Status i din automationsoversigt.
Skriv Aktiver i feltet, og klik på Aktivér.
Hvis du mangler information eller hjælp, som du ikke finder her på guidesitet, er du altid velkommen til at kontakte vores support! support@heyloyalty.com
Fandt du ikke svaret?
Skriv til vores support, så hjælper vi dig videre.