Webhooks gør det muligt at synkronisere data mellem Heyloyalty og andre systemer automatisk. Denne guide hjælper dig med at opsætte et webhook, så ændringer på din liste registreres i realtid. Du vil sandsynligvis have brug for assistance fra din IT-afdeling til denne opsætning.
Opsæt et webhook i Heyloyalty
Hvad er et webhook?
Et webhook fungerer som en forbindelseslinje mellem to systemer. Når der sker en ændring i ét system, fx en opdatering af medlemsdata, sender webhooket en besked til det andet system. Det sikrer, at dine systemer forbliver synkroniserede i realtid, fx når en kontakt bliver tilmeldt eller frameldt.
Webhook events
Følgende events kan aktivere et webhook i Heyloyalty:
- Tilmeld kontakt (e-mail, mobil)
- Tilmeld kontakt (Webpush)
- Opdater kontakt
- Frameld kontakt
- Spamklage (når en kontakt markerer en e-mail som spam)
- Klik (når en kontakt klikker i en e-mail)
- Åbning (når en kontakt åbner en e-mail)
- Hard bounces (når en e-mailadresse ikke findes – fx hvis den er slettet)
- Anonymiseret kontakt
- Sendt (når en kontakt modtager en e-mail)
Opret webhook
Du opretter webhooket på din liste. Gå til menupunktet Lister, og klik på de tre prikker (•••) ud for den liste, du vil oprette webhooket på. Vælg herefter Redigér liste. Her skal du vælge fanen Webhooks. Klik derefter på Opret et webhook, og udfyld indstillingerne.
Du kan selv bestemme, hvilke af ovenstående events der skal være aktive på dit webhook. Du aktiverer et event ved at sætte et flueben ud for det.
Eksempel på webhook-output
Du kan se et eksempel på et output fra et webhook her. Det giver et tydeligt billede af de data, der bliver sendt til dit eksterne system.