Lav en automation med Webpush
Opsæt dit webpush-flow ved at klikke på Automations → Opret ny automation → Opret automation (Enkeltstående automation).


Navngiv din automation og vælg en liste, der har webpush opsat.

Under triggertype vælger du Tracking. Så får du en masse ekstra muligheder for at vælge en Handling. Vælg fx handlingen Tabt kurv.

Udfyld resten af informationerne. Klik Videre.

Design din automation
Design din automation, som du kender det fra kampagner.
I modsætning til en webpushkampagne kan du i en automation automatisk hente et billede og et link fra dit produktfeed. Du kan altså fx opsætte en tabt kurv med webpush på samme måde, som du kender det fra e-mails. Webpushautomationen henter automatisk et billede og et link fra dit produktfeed og sætter dem ind, så automationen linker til præcis det produkt, som gæsten efterlod i kurven.
For at bruge denne funktion, skal du scrolle ned og sætte flueben ved Brug produkt URL under URL og ved Brug produktbillede under Billede.

Vær opmærksom på, at din webpushbesked vil se en anelse forskellig ud afhængigt af, hvilken browser beskeden bliver vist i. Når du er tilfreds med designet, klikker du Videre. Her kan du se et overblik over din automation og teste den URL, du linker til.

Hvis alt er, som det skal være, kan du bare klikke på Videre. Afslut ved at klikke Afslut.

Du kan aktivere din webpushautomation ved at trykke på Inaktiv i kolonnen Status i din Automation-oversigt.

Skriv Aktiver i feltet og klik på Aktivér.


Hvis du mangler information eller hjælp, som du ikke finder her på guidesitet, er du altid velkommen til at kontakte vores support!
support@heyloyalty.com